Alt brytes sakte ned

Jeg liker å oversette sangtekster. Her har jeg forsøkt meg på en slags oversettelse av Bjørn Afzelius sin fantastisk vakre “Tusen bitar”. Har alltid likt den sangen, men har ikke gått inn i teksten før i voksen alder. Den oser av levd liv og en lang rekke med nederlag, men også en pragmatisk framtidstro som kun egen erfaring kan gi deg. Alt går seg til, blir bra, kanskje til og med bedre, men det blir annerledes.

 

En vakker dag over skyene ønskes!

 

Alt brytes sakte ned

Det sies solen skinner over skyene et sted
Men det hjelper sjelden den som står i regnet
Det sies også alle sår skal leges før du dør
Men liten trøst hvis du må amputere

 

For når vennene forsvinner, eller kjærligheten dør
Ser man alt med nye, klare øyne
Man øver seg og sakte vil man godta sannheten
Ikke alt, men mye skapt av løgner

 

Alt brytes sakte ned
Men hjertet bryter fullstendig sammen
Du sier du er vennen min
Og da er du kanskje det

 

Det sies det er mening i alt som rammer oss
Og at troen bygger oss og gir oss styrke
Ja, det sies mye, men man er fullstendig for seg selv
Når tungsinnet og ensomheten kommer

 

For når vennene forsvinner, eller kjærligheten dør
Ser man alt med nye klare øyne
Man øver seg og sakte vil man godta sannheten
Ikke alt, men mye det var løgner

 

Alt brytes sakte ned
Men hjertet bryter fullstendig sammen.
Du sier du er vennen min
Og da er du sikkert det

 

 

 

 

 

 

Her er originalen skrevet av Bjørn Afzelius:

Det sägs att ovan molnen är himlen alltid blå
Men det kan var svårt att tro när man inte ser den
Och det sägs att efter regnet kommer solen fram igen
Men det hjälper sällan de som har blivit våta
För när vännerna försvinner eller kärleken tar slut
Ser man allt med lite andra ögon
Man övar sig och långsamt blir man bättre på att se
Skillnad mellan sanningar och lögner
Allting kan gå itu
Men ett hjärta kan gå i tusen bitar
Säger du at du är min vän
Så är du kanske det
Det sägs att det finns alltid nånting bra i det som sker
Och tron är ofta den som ger oss styrka
Ja, man säger mycket men man vet så lite om sig själv
När ångesten och ensamheten kommer
För när vännerna försvinner eller kärleken tar slut
Ser man allt med lite andra ögon
Så man övar sig och långsamt blir man bättre på att se
Skillnad mellan sanningar och lögner
Allting kan gå i tu
Men mitt hjärta kan gå i tusen bitar
Säger du att du är min vän
Så är du kanske det
RETTELSE!
Mange av mine lesere, som er langt klokere enn meg, har presisert at det slett ikke var Afzelius som hadde originalen, men danske Anne Linnet. Det visste jeg ikke, og beklager det. Her er i alle fall den danske originalen. Utrolig flott og kanskje den beste versjonen!
Tusind stykker
Anne Linnet
Man si’r at over skyerne er himlen altid blå
Det kan være svært at forstå når man ikke kan se den
Og man si’r at efter stormens pisken kommer solen frem
Men det hjælper sjældent dem der er blevet våde
For når vennerne forsvinder
Og når livet er betrangt
Ser man alt med ganske andre øjne
Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
Og skelne mellem sandheder og løgne
Man siger jo at det der sker er altid godt for noget
Og troen har vi fået for at bruge den
Man siger så meget men ved så lidt når angsten den tager fat
Og sjælen mærker illusioner briste
For når vennerne forsvinder
Og når livet er betrangt
Ser man alt med ganske andre øjne
Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
Og skelne mellem sandheder og løgne
Alting kan gå itu
Et hjerte kan gå i tusind stykker
Kaldte du mig for ven engang
Så er jeg her nok endnu…
13 kommentarer
    1. Feil, originalen er ikke Afzelius’ versjon, han har også bare oversatt.
      Her er den originale:

      Tusind stykker
      Anne Linnet
      Man si’r at over skyerne er himlen altid blå
      Det kan være svært at forstå når man ikke kan se den
      Og man si’r at efter stormens pisken kommer solen frem
      Men det hjælper sjældent dem der er blevet våde
      For når vennerne forsvinder
      Og når livet er betrangt
      Ser man alt med ganske andre øjne
      Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
      Og skelne mellem sandheder og løgne
      Man siger jo at det der sker er altid godt for noget
      Og troen har vi fået for at bruge den
      Man siger så meget men ved så lidt når angsten den tager fat
      Og sjælen mærker illusioner briste
      For når vennerne forsvinder
      Og når livet er betrangt
      Ser man alt med ganske andre øjne
      Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
      Og skelne mellem sandheder og løgne
      Alting kan gå itu
      Et hjerte kan gå i tusind stykker
      Kaldte du mig for ven engang
      Så er jeg her nok endnu…

        1. 🙂
          Alle tre versjoner (din også) er bra – men jeg synes jo det er litt urettferdig at 95% av folk tror det er Afzelius’ tekst :p
          Derfor pirke-kommentar… 😉

    2. Herregud, så vakkert! Personlig synes jeg den danske originalen er finere enn den svenske. Hadde vært nydelig om noen spilte inn oversettelsen din!

    3. Nydelig tekst, har bestandig likt den, men aldrig gått igjennom den , som du , tuse takk. Fin lørdag te dæ å jentene.

    4. Dette var nydelig. Har aldri reflektert over teksten. Men å så sant!
      Ikke alt, men mye er skapt av løgner.
      <3

    Legg igjen en kommentar

    Takk for at du engasjerer deg i denne bloggen.
    Unngå personangrep og sjikane og prøv å holde en hyggelig tone selv om du skulle være uenig med noen.
    Husk at du er juridisk ansvarlig for alt du skriver på nett.

Siste innlegg